Her udbydes en af de store og velindrettede boliger i Oldvejsparken. Rækkehuset er på 113m2 plus en helårsanvendelig udestue. Boligen er beliggende i smukke omgivelser og med skøn natur næsten lige uden for døren. Fra boligen er der kort gåafstand til skole og idrætsfaciliteter og cykelafstand til indkøb.
Ejendommen:
Oldvejsparken er en attraktiv bebyggelse med gode rækkehuse og et godt naboskab. Rækkehuset fremstår velholdt og i indflytningsklar stand. Til boligen hører en flot og indbydende forhave samt en hyggelig og vestvendt baghave med masser af eftermiddags- og aftensol. Herudover er der egen carport samt depotrum til boligen.
Indretning:
Rummelig entre/fordelingsgang med plads til overtøjet og adgang til et praktisk bryggers. Flot og meget lyst køkken med spiseplads. Køkkenet er placeret ved siden af stuen, så hvis man ønsker et åbent køkken, kan man nemt åbne imellem køkken og stuen. Stor og lys stue med store vinduer og med udgang til en skøn og meget anvendelig udestue. Udestuen har foldedøre, så man kan åbne mod terrassen og få aftensolen ind i udestuen. I den resterende del af boligen finder man tre gode soveværelser samt to pæne badeværelser.
Området:
Boligen er beliggende i skønne omgivelser med skøn natur lige uden for døren. Oldvejsparken er beliggende centralt i Gevninge. Her er kort afstand til det hele, der kort gåafstand til skole og idrætsfaciliteter og kort cykelafstand fra indkøb og pizzeria. Der er busstoppested kun ca. 50 meter fra hoveddøren og der er gode busforbindelser fra Gevninge til Roskilde og Roskilde station.