Her udbydes et nybygget luksus rækkehuse i Lejre by. Boligen er en del af en ny bebyggelse med fire nybyggede rækkehuse. Denne bolig er den sidste, da de tre andre er solgt. Huset er på 109 velindrettede kvadratmeter og er opført i flotte kvalitetsmaterialer med mange fine detaljer som loft til kip og gulvvarme overalt. Huset er udstyret med luft til vand varmepumpe, hvilket giver en beregnet årlig varmeudgift på kun 5.400 kr. Boligen ligger centralt i Lejre, tæt på Coop365, stationen og i kort gåafstand til Allerslev skole.
Ejendommen:
Huset har moderne hvidfilsede facader og elegante røde vingetegl på taget. Boligen er opført i gedigne kvalitetsmaterialer, her er bl.a. loft til kip, lækkert Svane Køkken og ventilationsanlæg med varmegenvinding sikrer et sundt og behageligt indeklima. Til boligen hører en lukket, privat og sydvendt baghave med solrig og terrasse herudover er her fælles parkering og adgang til fællesarealer.
Indretningen:
Man træder ind i en klinkebelagt entre, hvorfra der er adgang til et stort soveværelse samt et flot og moderne badeværelse med brus. Husets hjerte er det store, åbne og højloftede køkken/stue/alrum med loft til kip og ovenlysvindue. Her er rigelig plads til både spiseafdeling og opholdsafdeling og udgang til terrassen og baghaven. Køkkenet er et elegant Svane køkken og har masser af bord-, og skabsplads. Ved køkkenet findes et praktisk bryggers med vaskefaciliteter samt et rummeligt værelse, som ligeledes har udgang til terrassen.
Området:
Smedegården 20B må siges at være midt i Lejre by. Fra hoveddøren er der kun få meter til indkøb i Coop365, som ligger lige på den anden side af vejen. Her er kun ca. 400m til bageren og Brugsen, ca. 600m til pizzeria, ca. 1000m til børnepasning og kun ca. 300m til Allerslev skole. Få meter fra bebyggelsen ligger Lejre Station. Fra Lejre station er der god forbindelse til både Roskilde og København. Togturen til Roskilde er på kun ca. 6 min. og kun ca. 32 min til Københavns hovedbanegård.