Velkommen til Tværtoftevej 2A – en flot og istandsat villa, der står helt indflytningsklar. Her får I en bolig, der kombinerer moderne komfort med en indbydende planløsning, perfekt til børnefamilien.
Villaen byder på et lyst og rummeligt køkken i åben forbindelse til stuen, hvor samvær og hverdag naturligt smelter sammen. Herfra er der adgang til haven, så ude- og indeliv let kan forenes.
Boligen rummer fire gode soveværelser, som giver plads til både børn, forældre, gæster eller hjemmekontor. Hertil kommer et stort og stilrent badeværelse, et praktisk bryggers samt et gæstetoilet. Hele huset er udstyret med gulvvarme (undtagen i bryggers og gæstetoilettet), som sikrer en behagelig varme og et godt indeklima året rundt.
Beliggenheden i Vesterled er central og familievenlig, idet man har kort afstand til skole, institutioner, indkøb og grønne områder.
En villa, der er lige til at flytte ind i – og som med sin indretning og beliggenhed danner de bedste rammer for familielivet.