Velkommen til Saven B 2 – en lys, veldisponeret og særdeles indbydende 2-værelses lejlighed med ekstra komfort i form af en stor, lukket og overdækket altan på hele 18 m2, som skaber en unik og brugbar udvidelse af boligarealet.
Lejligheden byder på en klassisk og funktionel planløsning, hvor du fra en nydelig fordelingsentré har adgang til alle rum. Badeværelset er pænt renoveret med separat bruseniche og installeret vaskemaskine – alt fremstår lyst og moderne. Soveværelset er rummeligt og giver god plads til både garderobe og dobbeltseng, mens det store stue/køkkenalrum skaber en dejlig, åben atmosfære med god sammenhæng mellem det pæne, funktionelle køkken og opholdsstuen.
Fra stuen er der direkte adgang til den store overdækkede altan – et glasindrammet rum, der kan benyttes året rundt og tilfører boligen både lys og luft, samt en ekstra dimension til hverdagslivet. Lejligheden fremstår i det hele taget velholdt med flotte gulve, glatte vægge og en generel oplevelse af lys og rummelighed – lige til at flytte ind i.
Ejendommen er en del af en sund og veldrevet ejerforening med elevator og attraktive fællesfaciliteter – herunder adgang til både pool og sauna. Du bor samtidig tæt på alt det vigtige: Indkøb, City2, IKEA, Taastrup Hovedgade og stationen med både S-tog og bus. Her får du kort sagt en bolig, der kombinerer komfort, funktion og en beliggenhed i top – uanset om du er førstegangskøber, par eller senior.