Velkommen til Grambyvej 19B - et charmerende og velindrettet halvt dobbelthus beliggende i det eftertragtede Hendriksholms Kvarter i Rødovre, lige på grænsen til København. Her får du en skøn beliggenhed med kort afstand til naturskønne områder som Damhussøen og Vigerslevparken, der indbyder til hyggelige gå- og løbeture.
Boligen byder på en funktionel og rummelig planløsning fordelt på to etager:
I stueplan finder du et pænt og tidløst køkken med god skabs- og bordplads, et praktisk bryggers samt et moderne gæstetoilet. Husets hjerte er den store og lyse stue, hvor de store vinduespartier sørger for et fantastisk lysindfald. Herfra er der direkte udgang til en skøn træterrasse og den hyggelige have, hvor du finder både flotte blomster, buske og gamle æbletræer - et ideelt sted til afslapning, grillmiddage eller leg for børnene. På 1. sal er der et stort soveværelse med walk-in-closet (oprindeligt to værelser, hvilket kan reetableres, hvis behovet er der), samt et andet godt værelse, der kan bruges som børneværelse eller kontor. Derudover rummer etagen et stort, velholdt 'retro' badeværelse i flot stand.
Til ejendommen hører desuden et stort, anvendeligt loftrum (adgang fra 1. sal), en carport, et isoleret redskabsskur samt en overdækket terrasse med indbygget grill. Det giver ekstra opbevaringsplads til f.eks. cykler, værktøj eller havemøbler.
Beliggenheden er yderst attraktiv med nem adgang til Rødovre Station, som giver hurtig transport til København. Der er desuden kort afstand til gode indkøbsmuligheder, daginstitutioner og den velrenommerede Hendriksholm Skole, hvilket gør området særligt attraktivt for børnefamilier.
Grambyvej 19B er det oplagte valg for dem, der ønsker en velbeliggende bolig tæt på både byens puls og skønne, grønne områder - alt sammen i et hyggeligt og eftertragtet nabolag.