Velholdt 2 værelseslejlighed med solrig altan og fantastisk udsigt
Lejligheden indeholder en entré med indbygget skab til garderobe. Herfra er der adgang til badeværelset med gulvvarme der er i en god størrelse og har separat bruseniche. I badeværelset er der ligeledes vindue, så der kan luftes ordentligt ud. I køkkenet er der tidligere sat ekstra overskabe op og der er således masser af skabsplads i dag.
Lejligheden har en lys og rummelig stue med udgang til solrig altan med skøn udsigt. Idet lejligheden er placeret på 3. sal får du et dejligt view fra lejligheden. Fra stuen er der videre adgang til soveværelse med skabe. Her er god plads til både seng og evt. skrivebord.
I stue og soveværelse er der originale plankegulve.
OMRÅDE:
Central beliggenhed i det eftertragtede Dyssegård. Her bor du blandt grønne områder som Dyssegårdsparken og Utterslev Mose samt div. indkøbsmuligheder på Søborg Hovedgade. Indenfor få meter finder du både Rema1000, Fitness World, restauranter som Madhus24 og meget mere. Fra Søborg Hovedgade samt Vangedevej finder du adskillige busforbindelser ligesom Dyssegård S-togsstation er placeret ca 900 meter væk. Området er en del af Gentofte Kommune som har flere børneinstitutioner samt de populære skoler - Dyssegårdsskolen og Munkegårdsskolen.
EJENDOM
Pæn rød murstensejendom i hyggelige omgivelser. Der er nogle gode fællesfaciliteter til foreningen blandt andet det grønne gårdmiljø, vaskeri, eget loftsrum og fælles cykelkælder. Derudover er der en vicevært tilknyttet foreningen.