Velkommen til dette charmerende bjælkehus, der strækker sig over to plan og tilbyder et boligareal på hele 195 kvadratmeter. Bygget i 2009 af Amerlog (Douglas træ), fremstår huset indflytningsklart og er perfekt for den moderne familie, der ønsker både plads og komfort. Med fem værelser er der rig mulighed for at indrette sig efter behov, og skulle familien vokse, kan man nemt udvide til seks værelser.
Husets hjerte er det store køkken-alrum, hvor familien kan samles om madlavning og hyggelige stunder. Stuen imponerer med loft til kip, hvilket skaber en fantastisk rumfornemmelse og giver et flot lysindfald gennem de store vinduer. Gulvvarme i stueetagen samt på badeværelset på første sal sikrer en behagelig temperatur året rundt.
Udenfor venter en velholdt have med flere terrasser, hvor du kan nyde solen fra morgen til aften. Den store dobbeltgarage byder på masser af muligheder – hvad enten du har brug for værksted eller ekstra opbevaringsplads.
Beliggende i det eftertragtede Køge Nord får du her en rolig villa vej tæt på alt hvad hjertet begærer, skole, institutioner samt gode indkøbsmuligheder lige om hjørnet. Offentlig transport er let tilgængeligt med Køge Nord station kun få minutter væk, hvilket gør pendling nemt. Og Køge Centrum ligger blot ti minutters kørsel fra dit nye hjem.
Alt i alt en bolig der skal ses og opleves.