Velkommen til denne enestående villa, der forener luksus, design og funktionalitet på højeste niveau. Med et boligareal på 184 kvadratmeter, oprindeligt opført i 1970, har ejendommen gennemgået en omfattende renovering og tilbygning, hvor alt er fornyet fra top til tå fra det elegante nye tag til moderne installationer. Hver detalje er nøje udvalgt, fra håndtag, stilfulde døre og vinduer til det eksklusive Svanekøkken og badeværelser med Vola-armaturer og store, lækre fliser.
Indenfor mødes du af smukke, massive hårdtbørstede sildebensgulve i specialmål med behagelig gulvvarme overalt. Køkkenalrummet imponerer med loft til kip, indbygget Sonos i loftet, stor køkkenø med masser af plads og dobbelte Velux-vinduer over sofa, seng og badekar, hvorfra man kan nyde den smukke himmel. Hårdehvidevarerne er topmodeller fra Miele alt med touch herunder ovn med kamera og trådløst stegetermometer, vin-køleskab med sommelier-sæt, fryser med isterningefunktion, kaffemaskine der med ét tryk laver din yndlings cafékaffe og Quooker med brus.
Husets smarte intelligente NIKO Home system styrer lys, musik, varme, gardiner, ovenlysvinduer og sikkerhed. Derudover finder du masterbedroom med eksklusiv hotelstemning, tre rummelige børneværelser, kontorplads, hyggelig alkove, praktisk bryggers, gæstebadeværelse samt stort loftsrum til opbevaring og skur.
Udenfor venter en smukt terrasse- og et havemiljø med flere opholdspladser både overdækkede og åbne perfekt til leg, samvær og afslapning året rundt.
Beliggende på en rolig, lukket villavej er dette hjem ideelt for børnefamilier. Her er gåafstand til Køge centrum, grønne områder, Hastrupsøerne, legepladser, gode institutioner og indkøbsmuligheder. Et hjem hvor luksus, komfort og beliggenhed går op i en højere enhed og hvor du får virkelig meget for pengene.
Torvebyen 11
4600 Køge