Velkommen til denne skønne villa beliggende i et af Køge N's mest eftertragtede områder. Her får du en bolig, der kombinerer funktionalitet med charme og hygge, ideel for familien, der ønsker at bo i rolige omgivelser og byens faciliteter. Ejendommen er opført i 1970 og har et boligareal på 128 kvadratmeter, som er udnyttet optimalt for at skabe rum til alle familiens behov.
Når du træder ind ad døren, mødes du af en stor entré med rigelig plads til både sko og overtøj. Herfra ledes du videre ind i køkken-alrummet, hvor nuværende ejer har foretaget en renovering ved at udvide rummet med en lys spisestue. De store vinduespartier lukker masser af naturligt lys ind og giver samtidig en smuk udsigt over den velplejede have.
Den tilstødende stue fungerer som husets hjerte et sted hvor familien kan samles om aftenen eller nyde rolige stunder foran fjernsynet. Fra stuen er der direkte adgang til den rummelige udestue, som næsten føles som en forlængelse af haven. Her kan man nyde de lune sommerdage eller drikke morgenkaffen mens duggen stadig ligger på græsset.
Fordelingsgangen fører dig videre til husets tre soveværelser alle i fornuftige størrelser og med mulighed for personlig indretning efter familiens behov. Badeværelset fremstår pænt og velholdt, hvilket vidner om ejernes omhyggelige vedligeholdelse gennem årene.
Haven er uden tvivl et kapitel for sig selv; vestvendt så solen kan nydes fra middagstid til solnedgang. Den grønne plæne inviterer til leg og aktiviteter for børnene, mens blomsterbedene skaber farverige omgivelser året rundt.
Beliggenheden kunne ikke være bedre huset ligger på en rolig lukket vej lige ud til områdets omfattende stisystemer. En kort gåtur bringer dig hurtigt hen til Kirstinedalsskolen samt Køge N stationen, hvilket gør dagligdagen nemmere for børnefamilien. Indkøbsmulighederne er også lige indenfor rækkevidde sammen med gode naboskab.
Torvebyen 11
4600 Køge