FREDERIKSBERG VED GRØNDALSPARKEN – INDBYDENDE 2-VÆRELSES MED SOLRIG, VESTVENDT ALTAN OG GRØN UDSIGT I EFTERTRAGTEDE RINGPARKEN
I den populære bebyggelse Ringparken – lige ved Grøndalsparken og metroen – udbydes denne velholdte og indbydende 2-værelses lejlighed. Lejligheden fremstår i god, velholdt stand. Beliggenheden er rolig, og der er et flot lysindfald i alle rum.
Lejligheden indeholder en fordelingsentré, nydeligt badeværelse, lys stue med store vinduer samt et rummeligt soveværelse med indbyggede skabe og udgang til en vestvendt altan med grønt kig og mulighed for at nyde aftensolen.
Beliggenheden giver kort gåafstand til metroen ved Flintholm Station, CBS samt butiks- og cafémiljøet omkring Frederiksberg Centret. PureGym ligger blot 150 meter væk, og i nærområdet findes også Flintholm Svømmehal og KU.BE.
Ejendommen er veldrevet, og facaderne er for nylig blevet istandsat. Der er adgang til fællesfaciliteter som vaskeri, bordtennis og parkering. Derudover er der brugsret til kælderrum.
Lejligheden henvender sig bredt – både til unge og ældre – og er særdeles velegnet som forældrekøb.
INDFLYTNINGSKLAR – Velkommen til C.F. Richs Vej 152, 1. sal tv.