LYNGBY - Tæt ved Lyngby Centrum.
Indflytningsklar charmerende 3-værelses lejlighed med et fantastisk lysindfald.
Lejligheden ligger roligt i smukke grønne omgivelser.
Med kort afstand til Lyngby Centrum, Lyngby Sø og Bagsværd Sø, finder du her en veldisponeret og stemningsfuld lejlighed. Her er kort afstand til naturoplevelser og kun fem minutter på cykel fra Lyngby Station, Storcenteret, Magasin, biograf og caféer. Boligen ligger inden for Engelsborgskolens skoledistrikt, hvilket gør den velegnet for børnefamilier, der ønsker nærhed til skole og institutioner. Ydermere kort gåafstand til dagligdagens indkøb.
Lejligheden er lys og indbydende og fremstår i flot stand med bræddegulve, fuldspartlede vægge og store vinduespartier, der skaber en behagelig atmosfære. Planløsningen er både funktionel og fleksibel med entré og fordelingsgang, et køkken med god skabsplads samt et godt badeværelse med separat brus.
Soveværelset har plads til både dobbeltseng og skabe, opholdsstuen ligger en suite med fløjdøre til yderligere stue /værelse. som spisestue, kontor eller børneværelse.
Til ejendommen hører et stort grønt fællesareal, hvor man kan opholde sig udendørs, og der er adgang til gode fællesfaciliteter såsom vaskekælder, tørrerum, cykelkælder og eget kælderrum. Foreningen er veldrevet og har en sund økonomi.
En bolig med både atmosfære og funktionalitet ideel til både par, singler og den lille familie. Vi glæder os til at byde dig velkommen på Skelhøjvej 15.