?
FUGLEBAKKEKVARTERET 3-VÆRELSES UDSIGTSLEJLIGHED MED VESTVENDT ALTAN OG ELEVATOR
Beliggende på den absolut bedste placering i bebyggelsen med en fantastisk, fri udsigt og de smukkeste solnedgange.
Lejligheden trænger til en opdatering overalt, men her får du en veldisponeret bolig med stort potentiale.
Man bydes velkommen i en rummelig og praktisk entré med god plads til overtøj og sko. Gæstetoilet. Stor, indbydende stue med plads til både sofa- og spiseafdeling samt udgang til den vestvendte altan med udsigt her kan aftensolen nydes, til den går ned bag horisonten. Stuen ligger i åben forbindelse med et ældre køkken. Derudover rummer lejligheden et rummeligt soveværelse og et lyst børne- eller gæsteværelse samt et stort, ældre badeværelse.
Der er mulighed for at etablere et ekstra værelse og dermed få i alt 4 værelser se forslag til alternativ planløsning på vores hjemmeside.
Lejligheden er en del af den veldrevne ejerforening Vagtelhave. Her får du adgang til attraktive fællesfaciliteter såsom elevator, parkeringspladser og et hyggeligt, nyrenoveret grønt gårdmiljø med borde/bænke og legeplads. Derudover er der brugsret til eget kælderrum, cykelkælder, fællesvaskeri og tørrerum.
Beliggenheden er rolig og hyggelig med en fin blanding af etageejendomme og klassiske villaer. Du har gåafstand til indkøb, caféer, offentlig transport og grønne områder som Grøndalsparken. Husdyr er tilladt.
En ideel bolig til seniorer, det unge par eller den lille børnefamilie.
Velkommen til Vagtelvej 69, 4. sal tv.