Blandt grønne marker og store søer ligger byen Ganløse, der med sine næsten 3000 indbyggere har sikret et hyggeligt og omgængeligt byliv med både villavej og mølle. Her I byen finder du dette pragteksemplar af et rækkehus, der med sine veldisponerede 150 kvadratmeter fordelt på tre plan egner sig perfekt til børnefamilien.
Fra hoveddøren bydes I velkommen af en entré, der ligger i åben forbindelse med hjemmets rummelige og opdaterede bryggers, som indeholder både fyr og mulighed for at installere vaskemaskine og tørretumbler. I stueetagen finder I desuden en vinkelstue med fri adgang til et nyere og moderne køkken, som er udstyret med minimalistiske elementer i form af hvide grebsfrie låger og et indbygget kølefryseskab. I de øverste etager finder I desuden flere værelser, et disponibelt rum og et stort badeværelse, der sammen med gæstetoilettet i stueplan, fremstår i yderst fin og moderniseret stand.
Rækkehuset er opført 1973 i gule mursten, og facaden er prydet med kvadratiske vinduer i kontrastfyldte sorte rammer og et dybt indgangsparti. Med til ejendommen kommer en carport, et ugeneret græsareal samt hele to terrasser, som er hhv. nord- og sydvendt. Og særligt den ene vil med sin rummelighed samt gode orientering mod syd gøre sig særligt bemærket både til hverdagens gøremål og diverse arrangementer i familien og venners lag.
Dette rækkehus er placeret lige i centrum af Ganløse, hvor alt hvad hjertet begærer befinder sig inden for kort afstand til hoveddøren - her er der både dagligvarebutikker, et bageri og et bibliotek. Byen råder desuden over en stor græsplæne, hvor der årligt afholdes et kræmmermarked samt cirkusset, når det kommer til byen. I vil som børnefamilien desuden have glæden af de mange legepladser i området samt Børnehuset Hvidehøj og Ganløse Skole, som befinder sig under 10 minutters gang fra jeres hoveddør.