Vi har netop fået et af de sjældent udbudte og yderst attraktive 2-plans rækkehuse fra 2008, til salg. "Promenaden" ligger centralt i Vallensbæk Nord og området er særligt kendetegnet ved gode stisystemer, hvor børn trygt kan færdes, og komme til og fra skole. Hverdagen glider let, med nærhed til kvalitetsindkøb, populære kommuneskoler og daginstitutioner, samt et væld af fritidsaktiviteter. Samtidig sikrer den nemme adgang til S-tog og overordnede vejnet, hurtig forbindelse til København og de omkringliggende byer, så du får det bedste fra begge verdener - nemlig fredelige omgivelser samt storbyens puls, indenfor rækkevidde. Sidst, men bestemt ikke mindst - så hersker her et rigtig godt naboskab, for både børn og voksne. Promenaden er et oplagt valg for den kvalitetsbevidste køber, som ønsker en bolig i et populært område, med fokus på komfort, natur og beliggenhed.
Indenfor er stilen er indbydende, lys og meget gennemført, med bl.a. store vinduespartier med dejlig lysgennemstrømning, flotte gulve og i øvrigt gulvvarme i hele stueplan, samt i badeværelse på 1.sal. Rækkehuset fremstår generelt utrolig flot vedligeholdt og løbende istandsat, og er lige til at flytte ind i. Det er tydeligt at opleve, at sælgerne har renoveret boligen med bevidste og velovervejede valg, i kvalitetsmaterialer - som har givet et stort løft af helhedsindtrykket, på trods af ejendommens unge alder. Boligen har en særdeles god planløsning og rummer 119 veludnyttede kvadratmeter, med hele 4 værelser, samt toilet på begge etager - og kræver i øvrigt et minimum af vedligehold, så I kan koncentrere jer om det væsentlige i tilværelsen, uanset om I er en børnefamilie, førstegangskøbere eller seniorpar.
Vi begynder i - og med - en lys og rummelig entré, med indbyggede skabe og rigtig fin plads til sko og overtøj. Herfra er adgang det nyere renoverede og meget lækre ekstra toilet, med de fineste indbyggede opbevaringsløsninger, og gode materialer. Fra entréen er der ydermere adgang til husets pragtfulde stue, spisestue og køkken-alrum, som elegant og stilfuldt smelter sammen, til det mest fantastiske opholdsrum - hvor familie- og gæsteliv kan være i ét herligt sammensurium. Det flotte køkken er ligeledes renoveret i 2021, med fokus på både bord- og opbevaringsplads. Farvevalg af elementer og fliser, skaber både ro og dybe - og de smukke gulvfliser går i øvrigt igen, i både entré og toilet i stueplan. Af herligheder i køkkenet kan bl.a. nævnes Quooker, integreret kaffemaskine, og generelt hårde hvidevarer af høj kvalitet. Fra køkkenet er der udgang til den skønne, solrige terrasse, med de flotteste nyanlagte fliser, ude spa (kan tilkøbes), og generelt rig mulighed for at nyde en vidunderlig sommerdag eller grillaften, med familien.
1. salen byder på 4 rigtig dejlige værelser, det ene med indbygget walk-in/garderobe, de resterende med klædeskabe, som medfølger i handlen. Etagen rummer også et meget pænt badeværelse, med gulvvarme og separat bruseniche. OBS: Bemærk venligst, at der ingen skråvægge er på 1.salen, som giver optimal udnyttelse af plads.
Foran huset er der tilmed en meget hyggelig, flisebelagt terrasse/gårdhave, hvor aftensolen også melder sin ankomst. I får her et uundværligt skur til opbevaring, så de indvendige kvadratmeter udnyttes optimalt - samt en overdækket carport.
Boligen opvarmes med fjernvarme - og bemærk både de flotte rapporter, et energimærke med klassifikation A2010, og ikke mindst de lave ejerudgifter.
Velkommen til Promenaden 28!