Vægter du beliggenhed og udsigt, så læs videre :)
Denne bolig har de skønneste rammer og uimodståelig udsigt udover de grønne enge. Ydermere byder ejendommen på mange kvadratmeter og et væld af indretningsmuligherder. Området er både attraktivt, roligt og meget børnevenligt og ligger centralt i Vallensbæk Strand.
I kommer til at bo i kort afstand til Pure Gym og de spændende specialforretninger og restauranter på Vallensbæk Stationstorv. Beliggenheden betyder også kort afstand til S-tog, som bringer jer til Københavns Centrum på omtrent 15 minutter, og den nye Letbane. Man når hurtigt og nemt til- og frakørselsvejene på motorvejsnettet. Som prikken over i'et er I tæt på Vallensbæk Strandpark samt den hyggelige lystbådehavn.
Boligen har en god planløsning og rummer 199 veludnyttede kvadratmeter - så her er god plads til den store familie. Boligens indretning og planløsning kan hurtigt og nemt tilpasses den enkeltes behov.
Boligen byder på en lys fordelingsentré, hvor der er god plads til sko og overtøj. Lyst og velholdt køkken med god bordplads og fine hårde hvidevarer. Fra køkkenet er der fri adgang til opholdsstuen, så familie- og gæsteliv smelter sammen i ét herligt sammensurium, hvor alle er med. Stue og køkken udgør et mindre lyshav på grund af de store vinduespartier, og I får direkte udgang til den stilfulde flisebelagte terrasse. Tre gode værelser, der kan fordeles efter behov. To pæne badeværelser, hvoraf det ene har badekar til gavn for de mindste.
1. salen er for nuværende indrettet med to værelser og et fælles areal. Denne indretning kan nemt ændres til tre eller måske fire værelser. Eller man kan etablere endnu et badeværelse. Der er mange muligheder. Fra førstesalens vinduer er der en herlig udsigt.
Derudover byder huset også på et flot bryggers.
Med i købet får I en stor carport på 25 kvm. og et praktisk skur.
Velkommen til Nysøvej 53.