Velkommen til Dieselvej 15, 1. mf - en af de eftertragtede hjørnelejligheder der er indflytningsklar i det attraktive Enghave Brygge. Her får du moderne komfort, skønt lysindfald og en stor altan med helt fri og ugeneret udsigt - perfekt til både par og familier, der ønsker at bo i byen med luft omkring sig.
Lejligheden rummer 94 veludnyttede kvadratmeter med en åben og funktionel planløsning. Det moderne køkken ligger i åben forbindelse med stuen, hvorfra der er direkte udgang til altanen - et skønt uderum med plads til både loungemøbler, spisebord og grill.
Altanen vender mod grønne omgivelser og giver et sjældent pusterum midt i byen. De tre værelser er regulære og fleksible - oplagte som soveværelse, børneværelse, hjemmekontor eller fitness. Badeværelset er elegant og praktisk indrettet med separat brus og vaskesøjle, og entréen byder på god opbevaringsplads.
Ejendommen er moderne med elevator, aflåst opgang og adgang til en hyggelig gårdhave med bænke og cykelparkering. Til lejligheden hører også brugsret til kælderrum. Beliggenheden er ideel - tæt på havnepromenade, metro og havnebus. Du bor i et område med caféer, indkøb og grønne arealer lige i nærheden, og med få minutter påcykel til både Vesterbro og Indre By.
En sjældent udbudt lejlighed med lys, luft og moderne komfort - kontakt os for en fremvisning.