Højt til himlen, sol fra syd og kig til det glitrende vand – på Thad Jones Vej 14, 1. th. finder du en lys og veldisponeret lejlighed på 100 kvm, hvor funktionalitet, atmosfære og delevenlighed går hånd i hånd.
Du bydes velkommen af et åbent og indbydende køkken-alrum, hvor køkken og stue smelter naturligt sammen med plads til både hverdag og gæster. De store vinduespartier skaber et smukt lysindfald og en fornemmelse af luft og rummelighed – perfekt til både hyggestunder og selskaber.
Lejligheden er oplagt til både par, små familier og som delelejlighed, da de to soveværelser er placeret i hver sin ende af boligen, hvilket giver ideel opdeling og privatliv. Begge værelser har fine indretningsmuligheder, og planløsningen er gennemtænkt og fleksibel.
Badeværelset er moderne og veludnyttet med separat bruseniche, vaskesøjle og douchetoilet – en luksusdetalje, der gør hverdagen endnu mere komfortabel.
Fra stuen træder du ud på en skøn sydvendt altan med masser af sol og en flot udsigt mod vandet. Her kan du nyde din morgenkaffe, et glas vin eller bare trække frisk luft med vandet som nærmeste nabo. Den anden altan vender mod gårdens grønne fællesarealer hvor legeplads, pergola med gasgrill og petanquebane.
Ejendommen er opført i 2009 og ligger på den attraktive hjørneø Egholm på Sluseholmen – kendt for sin moderne arkitektur, gulvvarme, BWT-vandanlæg, lavenergiruder, varmegenvindingssystem og elevator. Foreningen tilbyder desuden mulighed for leje af parkeringsplads med opladningsmuligheder i egen parkeringskælder – en sjælden luksus i byen.
Området er ideelt for dem, der ønsker både nærhed til natur og nem adgang til byen. Den nye metro bringer dig til Indre By på bare 7 minutter, og havnebussen sejler dig afslappet gennem kanalerne til centrum. Skole, daginstitutioner og indkøb er lige i nærheden, og havnebadet ligger tæt på til både sommer- og vinterbadning.