Her på Teglholmen leves livet tæt på både havn og by i et Amsterdam-inspireret miljø, hvor I kan sejle på indkøbstur eller tage en frisk dukkert i det nærliggende havnebad. Lokalområdet byder på alt det nødvendige i hverdagen: daginstitutioner, skole og supermarkeder lige om hjørnet – og med både cykel, bus og havnebus er der hurtig adgang til Indre By. Den nyåbnede metro bringer jer til Hovedbanegården på blot to stop, og motorvejen nås på få minutter i bil.
Lejligheden breder sig over to etager og byder på en gennemtænkt planløsning. På underetagen har man knap 4 meters loftshøjde, hvor man finder et rummeligt køkken-alrum, der både fremstår elegant og stilrent. Her er rig mulighed for, at familien kan samles og lave mad sammen, da køkkenet er designet med fokus på funktionalitet og æstetik. De brede vinduespartier giver et generøst lysindfald og skaber en luftig atmosfære. Fra alrummet er der desuden direkte adgang til Støberigade og resten af bydelen.
På øverste plan findes to gode soveværelser samt et rummeligt badeværelse – ideelt til den lille familie eller jer, der ønsker ekstra plads. Fra det største værelse er der udgang til en hyggelig, østvendt terrasse, hvor I kan nyde morgenkaffen eller solens varme stråler.
Hele boligen er gennemført med gulvvarme og et generøst lysindfald, som gør hjemmet behageligt og indbydende året rundt.
Til ejendommen hører et dejligt gårdmiljø med legeplads og masser af solrige opholdsarealer. Der er desuden ofte mulighed for køb eller leje af parkeringsplads i ejendommens parkeringskælder.
Lejligheden er en del af Ejerforenigen Teglhusene, hvori der er blandt andet festudvalg, kajak-laug og parkeringslaug
Er du på udkig efter en kvalitetslejlighed i et af Sydhavnens mest eftertragtede områder – med vandet som nabo og byen inden for rækkevidde – så bør du opleve denne bolig.