Området
Københavns attraktive havnefront Sluseholmen. Området har ideel placering, om du
arbejder inde i eller udenfor byen eller blot ønsker at nyde dit otium. Her er kort
afstand til motorvej & lufthavn, få minutter til S-tog og landets bedste indkøbscentre,
og Indre By er blot et lille kvarter væk. Området er kendetegnet ved de mange
kanaler, slusen og havneløbet, der sammen med de mange små bådklubber samt
havnebadet giver en skøn maritim stemning, hvor der også er mulighed for
vinterbadning. Desuden er der nem adgang til de naturskønne områder ved Amager
Fælled. Området har egen skole og flere daginstitutioner. 5 min gang til den nye metrostation som fører dig til byen.
Ejendommen
Lejligheden ligger på øen "Fyrholm"
. Har du lyst, er der masser af muligheder for at
deltage i øens kajak-
, have- og hyggelaug eller du kan trække dig tilbage og nyde
aftensolen på din egen ugenerte altan. I gården findes fælles urtehave, grill,
legeplads, græsplæne og ikke mindst en platform direkte til kanalen, hvorfra du kan
tage en dukkert i solen eller stikke afsted på dit SUP-board efter arbejde.
Lejligheden indeholder
Velkommen til en lys og indbydende lejlighed med hele tre gode værelser og en
fantastisk placering direkte ud til kanalerne og ikke mindst udsigt direkte til københavns havn.
Boligen byder på en stor og rummelig stue i åben forbindelse med et moderne og
stilrent køkken. Her er god plads til både spisebord og sofaarrangement, og hele
rummet bades i naturligt lys takket være de store vinduespartier med udsigt over
vandet.
Fra stuen er der adgang til lejlighedens ene soveværelse, mens de to øvrige værelser
ligger praktisk placeret ud mod den private og overdækkede altan ideel til både
hyggelige sommeraftener og en stille kop kaffe i morgensolen. Begge værelser har
direkte adgang til altanen.
Her har du en af de sjældne udbudte udsigtslejligheder med plads til hele familien SKAL virkelig opleves.