Velkommen til en charmerende lejlighed med klassiske detaljer og et dejligt lysindfald, beliggende i en smuk og velholdt murstensejendom i det attraktive Sydhavnen. Her får du en bolig, der kombinerer funktionalitet med en behagelig atmosfære ideel til både singler og par.
Lejligheden byder på en stor, lys stue med flotte gulve og god plads til både sofaarrangement og spisebord. Det separate soveværelse har en rolig stemning og fint plads til både seng og garderobeløsning. Køkkenet er lyst og funktionelt med udsigt til det hyggelige gårdmiljø, og byder på gode opbevaringsmuligheder samt alt, hvad du har brug for i dagligdagen.
Badeværelset er moderne med separat bruseniche, stilrene fliser og elegant vaskemiljø en sjældenhed i denne type ejendomme.
Ejendommen er bygget i 1914 og er en del af det tidlige Sydhavn som har sat rammerne for den bydel vi elsker i dag. Det betyder at du bosætter dig i en charmerende ejendom med et hyggeligt og grønt gårdmiljø.
Ligger tæt ved Sydhavn st. og dermed også skønne Vestre Kirkegård. Her har du Vesterbro som nabo meget tæt på, samt byder nærområdet på gode cafeer og restauranter, men hvis du skal længere ind til byen er du blot 700 meter fra den nyåbnede M4 Metrolinje ved Mozarts Plads. Hopper du på cyklen er du blot få minutter væk fra Valbyparken som blandt andet byder på strand og en række andre aktiviteter så som Disc golf, musikarrangementer og specialhaver.
Alt i alt, en indflytningsklar og flot lejlighed - helt bestemt et besøg værd.