Velkommen til denne charmerende ejerlejlighed med en skøn beliggende centralt på Amager blot 200 meter fra Amagerbro Metro som gør transporten supernem uanset om du skal til centrum eller mod lufthavnen. Lejligheden ligger også lige rundt om hjørnet fra Amager centeret der med sine 86 specialbutikker kan opfylde de flestes behov. Med denne fantastiske placering kan man også, på blot 5-10 minutter komme enten til KUA, Amager strand eller Rådhuspladsen.
Med et boligareal på 55 kvadratmeter tilbyder lejligheden den perfekte kombination af ældre charme og moderne bekvemmeligheder. Det er en ideel bolig for både singler og par, der ønsker at bo centralt på Amager i et roligt kvarter med masser af liv lige rundt om hjørnet.
Lejligheden byder på to værelser, hvor stuen og soveværelset er adskilt af en gang, hvilket gør den delevenlig. Stuen prydes af smuk stuk og massivt trægulv, som sammen med de store vinduer sikrer et fantastisk lysindfald. Fra stuen kan man nyde udsigten til det grønne gårdareal med store træer, der giver en følelse af ro og natur midt i byen, samtidigt med at man kommer på afstand fra selve Reberbanegade.
Køkkenet er nyere og virkelig gennemført. Her er udstyret med alle nødvendige faciliteter såsom opvaskemaskine, gaskogeplade samt dobbelt vask. Der er overraskende meget bordplads taget størrelsen i betragtning, hvilket gør det nemt at udfolde sine kulinariske evner. Badeværelset er ligeledes opdateret til moderne standarder med separat brus og toilet.
Selve gårdhaven er speciel sammenlignet med andre i området, da gården er indhegnet og med aflåst gitterlåge, så kan haven kun benyttes af beboerne samtidig med at det skaber en god distance til selve gaden og sikrer privatliv og sikkerheden.
Velkommen til.
Amagerbrogade 180
2300 København S