I Frederiksstaden kan I nu erhverve jer denne store ejerlejlighed, som fremtræder i perfekt stand. Hjemmets 136 kvadratmeter kendetegnes af flotte materialer, og alt er gennemtænkt ned til den mindste detalje.
Boligen ligger i stueetagen i det smukke byggeri, Kongenshuse. Via ejendommens port er der adgang til det lukkede gårdmiljø et hyggeligt uderum med frodig beplantning. Takket være placeringen i stueplan har I direkte forbindelse til gården og egen sydvestvendt terrasse som er hyggeligt afgrænset af beplantning.
Indenfor byder lejligheden på en åben planløsning, der sammen med den fine loftshøjde bidrager til en skøn rumfornemmelse. Her er endvidere flere arkitektoniske elementer, som giver et industrielt strejf, der får modspil af de elegante gulve i sildebensmønster og inventaret, hvor alt er udført af Trend møbelsnedkeri i hvidt tidløst design.
Entréen, stuen og køkkenet går ud i ét, og derudover er der to værelser og to badeværelser. Værelserne er etableret i hver sin ende af boligen, og det største værelse har privat badeværelse. Begge badeværelser er udført med grebsfrit inventar og bruseniche, og i det ene er der installeret vaskesøjle.
Det store opholdsrum har dobbelt terrassedør til egen terrasse, og for køkkensektionen er der valgt et stilfuldt, hvidt design. Køkkenet har god opbevarings- og arbejdsplads, og det er blandt andet udstyret med integreret vinkøleskab.
Jeres nye adresse bliver på Store Kongensgade hundrede meter fra metroen ved Marmorkirken og fem minutters gang fra Kongens Have. Lækre spisesteder og spændende specialbutikker er en del af det historiske nabolag, der ligeledes huser en bred vifte af kulturtilbud.
Området er også rig på parkeringskældre, hvor man kan leje egen p-plads. bl.a. i naboenejendommen finder i denne mulighed.
Velkommen til!