Drømmen om at bo centralt i København går snart i opfyldelse. Kom og oplev denne fine lejlighed, som står klar til at slå dørene op for køberen, der ønsker at bo i byens puls med Amalienborg lige om hjørnet. Indenfor venter en entré, et stort køkken-alrum i åben forbindelse til stuen, et stilrent badeværelse samt et rummeligt soveværelse. Ved ejendommen fra 1758 finder du en rolig, hyggelig baggård med mange charmerende detaljer.
Træd blot indenfor, hvor du bydes velkommen af en praktisk entré med plads til både sko og jakker. Herfra kan du kigge ind i badeværelset, som byder på brus, indhak til vaskesøjle samt et venligt antal kvadratmeter, der skiller sig ud blandt de københavnske lejligheder. Køkkenet er holdt i hvide elementer og har frit udsyn til spisebordet og TV-krogen i stuen, hvor du kan samle venner og familie. Glæd dig også til at indrette dig i soveværelset, som fremstår indbydende med et indbygget skab. Overalt i lejligheden har du sprossede vinduer, som giver boligen en særlig charme.
Du kommer til at bo i Indre By på en skøn beliggenhed, hvor hverdagens fornødenheder er inden for rækkevidde. Indkøb klarer du i gåafstand, og metroen ligger også tæt herpå. På gåturen kan du nyde Københavns smukke arkitektur, herunder Marmorkirken og Amalienborg, som begge findes kun 300 meter fra boligen. Løbeturen klarer du i Kongens Have eller langs havnefronten.