Pakhuslejlighed i 2 plan på i alt 273 etagemeter - med erhvervsandel i høj lys kælder. Lejligheden ligger i Pakhuset som blev totalt renoveret i 2014 - med industrielle designlinier der understreger bygningens oprindelige æstetik og funktion. En bid af Københavns historie er tilknyttet ejendommen, da brændevinsbrændere tidligere har beboet forhuset. Pakhuset er placeret i en rolig og meget hyggelig baggård trukket tilbage fra Store Kongensgade.
Lejligheden er i 2 plan hver plan med separat indgang. Den høje stueetage er indrettet som et stort åbent rum med flotte fritstående søjler, åbent køkken, åben soveafdeling, samt et meget stort badeværelse. Der kan nemt sættes skillevæg op hvis man ønsker separat soveafdeling. Der er både mod øst og vest store vinduespartier med franske altaner, der giver mulighed for at åbne op til gårdmiljøet. Den højloftede kælder er ligeledes et stort åbent rum, med et meget smukt hvælvet pakhusloft, badeværelse med brusebad, samt tekøkken.
Kælderen har erhvervsstatus og er pt udlejet, men såfremt det måtte ønskes kan lejemålet opsiges med 3 måneders varsel.
Der kan etableres indvendig trappe mellem etagerne såfremt dette skulle ønskes. Lejligheden er generelt karakteriseret ved høj prioritering af kvalitetsmaterialer, detaljeorienterede løsninger og flot sammenhæng gennem ejendommens afdelinger. Overalt forefindes gulvvarme.
Alt i alt en super spændende og flot lejlighed med stille beliggenhed i det gamle Københavns mest mondæne kvarter. Er du selvstændig kan du drive virksomhed fra den flotte og meget lyse kælder, du kan vælge at leje kælderen ud, da den er helt separat fra lejligheden, eller du kan slå de 2 etager sammen og lave en kæmpe lejlighed i bedste Engelske Rækkehus-stil med for eksempel stort køkken i kælderen. Mulighederne er mange!