Indretning:
Værsgo at træde indenfor i denne unikke og helt enestående lejlighed, som bl.a. byder på en stor privat tagterrasse med udekøkken, sydvendt altan og en fantastisk udsigt til Øresund. Lejlighedens 108 m2 strækker sig over to etager med en gennemført planløsning, som skaber en unik opdeling af værelser og opholdsrum. Fra entréen er der adgang til det atmosfærefyldte køkkenalrum med naturligt lysindfald fra vinduespartierne. Køkkenet ligger i åben forbindelse med stuen og spisestuen, herfra er der direkte udgang til den solrige altan. køkkenet er fra danske Designa med matte hvide grebsfrie elementer, bordplade i lys Corian, underlimet vask, Quooker og byder ydermere på god skabs-/skuffeplads. Endvidere indeholder boligen tre fine soveværelser med et skøn kig til Øresund eller den kommende kanal mod syd. Fra entreen er der adgang til boligens badeværelse og gæstetoilet, hvor badeværelset byder på rainshower, væghængt toilet og vaskesøjle fra Miele. Overetagen har et større repos, der med fordel kan benyttes til kontor eller træningsrum. Herfra er der adgang til den helt unikke tagterrasse, hvor man kan nyde morgen, middag og aftensolen med familien. Desuden er der vandudsigt til Øresund og kommende kanal lige uden for døren.
Ejendommen:
Lejligheden er beliggende i den anerkendte forening Nordhavnshuset, som er et grønt byggeri tegnet af Vilhelm Lauritzen Arkitekter. Foreningen byder blandt andet på cykelkælder, depotrum og et dejligt gårdmiljø. Foreningen er yderst veldrevet.
Området:
Nordhavnshuset er et spændende boligbyggeri på Sundmolen, Nordhavns nye grønne kvarter. Beliggenheden er enestående direkte på havnen omgivet af vand til alle side. At man tilmed har Østerbro lige om hjørnet, giver beliggenheden en ekstra eksklusiv dimension. Der er kort afstand til parkering, træning, Biograf, lækre caféer/spisesteder og gode indkøbs- og transportmuligheder. Området er omgivet af en fantastisk atmosfære, og man kan nemt og hurtigt komme rundt i byen. En unik lejlighed med fantastisk udsigt til Øresund.
Klik her og se prospektGår du i salgstanker, er du meget velkommen til at kontakte os for en aftale om en uforpligtende salgsvurdering.